Hvad er historien?

Generalsekretær i Bibelselskabet Johannes Baun har i et interview med Philip Christoffersen i Kristeligt Dagblad (du kan læse hele interviewet her.) offentliggjort konkrete eksempler på nogle af de mest markante ændringer i den nye oversættelse, som udkommer i 2036 — i hvert fald dem fra de første prøveoversættelser af Markusevangeliet og Første Mosebog.

“Legeme” bliver til “krop” i Markusevangeliet, “herske” bliver til “råde over” i skabelsesberetningens tale om menneskes opgave, og Jesus bliver nu korsfæstet sammen med to “oprørere” i stedet for “røvere”.

Hvorfor er det vigtigt?

Sproget i Bibelen kan være med til at forme vores teologi, bønnesprog og livssyn. Når Jesus ikke længere taler om “mit legeme”, men “min krop”, så er der mere på spil end bare en mere tidssvarende ‘moderne’ oversættelse. Dette oversættelsesvalg kan få liturgisk-teologiske konsekvenser for nadverritualet i Folkekirken, da præsterne fremover måske vil stå overfor en ritualbog med mulighed for enten ”legeme” eller ”krop”. Hvem ved om det en dag bliver en markør for bibeltroskab, hvorvidt man går med den første eller det sidste?

Oversætternes ændring fra “herske” til “råde over” har konsekvenser for, hvordan vi forstår forholdet mellem mennesket og skaberværket. “Herske” rummer hierarki og autoritet, mens “råde over” antyder ansvarlig forvaltning. Det er ikke kun en sproglig opdatering – det er en teologisk fortolkning, der efterlader den almindelige bibellæser med et andet semantisk indtryk at tænke ud fra i mødet med skabelsesberetningens ord om menneskets forhold til den skabte verden.

Hvad betyder det?

Det betyder, at man har brug for hård hud som bibeloversætter, men mere alment betyder det, at vi også her i kirken i Danmark deltager i den kontinuerlige oversættelse af kirkens budskab, som har fundet sted siden apostlene.

Ordlyden vil blive diskuteret vildt og voldsomt, men det er i sidste ende kun en god ting.

Det er ikke farligt at lave en fortolkende oversættelse. Det er en præmis i oversættelsesarbejde, hvis man altså gerne vil ende med en tekst, der kan sige noget sammenhængende og smukt.

Kristendommen er en oversættelsesreligion. Guds ord blev kød og tog bolig iblandt os. Gud lod sig oversætte for at møde sit menneske i øjenhøjde – og nu går de modige oversættere endnu engang ind i den opgave at inkarnere Skriften på ny ind i vores tid på vores sprog.