Tilbage til forsiden

semper

Artikel

Guld fra filmskatten: Paper Moon (1973)

Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen·1. december 2023·2 min. læsetid·
Guld fra filmskatten: Paper Moon (1973)

I denne serie sætter Peter Palmquist spot på noget af alt det guld, filmskatten gemmer på: Det gamle, det glemte, det udenlandske, det helt magiske. I denne uge skruer vi tiden tilbage til 1973 og Peter Bogdanovich’s ikoniske *Paper Moon.*

Peter Bogdanovich’s Paper Moon er ikke bare en ode til klassisk film, den er en klassisk film i alt fra dens sans for detaljer, fascinerende sort/hvide fotografering og helt ned til hvordan de enkelte scener er sat op. Hvor Bogdanovich’s tidligere film ‘The Last Picture Show’ var både dyster og sober, er 'Paper Moon’ anderledes lys og optimistisk. Den formår dog stadig at fastholde en vis fornemmelse af melankoli i dens lyriske og nærmest eventyrlige portræt af det amerikanske midtvest. Et portræt som charmerer fra første færd.

Filmens far-datter hovedpersoner er spillet af Ryan og Tatum O’Neal, der også var henholdsvis far og datter i det virkelige liv. De to er hjertet og sjælen i filmen om den snedige svindler Moses Pray, som snylter sig igennem det depressionsramte Amerika i 1930’erne. Med sig på slæb har han den unge pige Addie, der måske, måske ikke er hans datter. De to har selvsagt en mageløs kemi, men det er den blot otte årige Tatum, i hendes første skuespilpræstation, hvis definerende præstation vandt hende en Oscar for bedste kvindelige birolle - og det som den yngste nogensinde.

László Kovács’ vidunderlige cinematografi blev skabt på baggrund af et forslag fra selveste Orson Welles, om at bruge røde filtre for at øge kontrasten i de sort/hvide billeder, samt vidvinklede linser der giver en skøn dybde og samtidig viser langt mere af de respektive scener. Alt dette, kombineret med ubrudte lange skud og tracking shots, giver filmen en taktil realisme, som gør indlevelsen uundgåelig.

‘Paper Moon’ er legesyg, men også hjertevarm og emotionel uden nogensinde at forfalde til sentimentalitet, melodrama eller at overdrive sin komik. De hårde økonomiske tider er diskret afbilledet i de tomme “dust bowl”-byer, øde landskaber og nedslidte lader, hvis tilstand ikke havde ændret sig nævneværdigt i de indeværende år mellem tiden der portrætteres og tiden filmen blev skudt i. De to hovedroller i Ryan og Tatum O’Neal er skønne og et par fantastiske følgesvende for publikum. ‘Paper Moon’ leverer både på et teknisk og emotionelt plan, som gør den til en af “New Hollywood”s mest seværdige film.

’Paper Moon’  kan lejes/købes på de fleste streamingtjenester.

Du vil måske også kunne lide
2025 var året, hvor Jesus blev mainstream
Artikel·12 min. læsetid

2025 var året, hvor Jesus blev mainstream

I 2025 var Jesus her, der og alle vegne i kulturen. Fra Forrest Franks TikTok-venlige popskæringer, dyre seriesatsninger fra Amazon, bedemøder i fodboldverdenen til årets måske bedste album fra spanske Rosalia. Morten Birkmose tegner et billede af tendensen.

Morten Birkmose·10. feb. 2026
Den forbistret æggende autofiktion
Artikel·7 min. læsetid

Den forbistret æggende autofiktion

En refleksion over voyeurisme, opmærksomhed og den særlige intensitet ved at læse forfattere, der frasiger sig både plot og distance.

Michael Agerbo Mørch·31. dec. 2025
Årets album handler om bøn
Artikel·8 min. læsetid

Årets album handler om bøn

Simone Weil, Yeezus, opera, bøn, teologi, flamenco pop og 13 forskellige sprog. Rosalia har med LUX skabt et maksimalistisk storværk, hvor hun reflekterer over sin religiøsitet – en krævende og voldsomt smuk oplevelse, som Lukas Kaarby her guider dig ind i.

Lukas Kaarby·26. dec. 2025

SEMPER udgives af Forlaget Semper.

©2026 Alle rettigheder forbeholdes.

Privatlivspolitik|Om os|Kontakt
InstagramFacebook