Hvad er historien?

Bibelselskabets rapport “Gud og danskerne - trosanalysen 2026” er blevet offentliggjort. Rapporten behandler resultaterne af den danske version af The Patmos World Bible Attitudes Survey, som blev gennemført i 2023/2024 i en række lande af United Bible Society, men altså ikke i Danmark indtil nu.

Formålet med undersøgelsen er “at opnå en dybere forståelse af befolkningens forhold til Bibelen – herunder holdninger til religion, brug af religiøse tekster, søgen efter mening samt åbenhed over for tro”. Men det er – ikke overraskende – de unge mænd, der løber med opmærksomheden. 

Rapporten beskriver nemlig, at 33,8% af mænd i alderen 16-30 år har været til gudstjeneste den seneste måned.

Hvorfor er det vigtigt?

Lige siden det engelske Bibelselskab udgav deres nu tilbagetrukne rapport om “The Quiet Revival” fra april 2025, har idéen om en stille vækkelse blandt særligt den yngre generation været debatteret i det danske kirkelandskab og bredt i medierne. Også her på Semper har vi fulgt nysgerrigt med, diskuteret det på redaktionsmøder og skrevet om det her, her og her. Resultaterne af en dansk undersøgelse har derfor været længe ventet. Måske særligt for de 13 kristne ungdomsorganisationer, som har været med til at finansiere den nye undersøgelse.

Og ikke overraskende peger rapporten på nogle af de samme tendenser, som ses i de lignende undersøgelser foretaget i andre vesteuropæiske lande. Mens medlemstallene i kirkerne er dalende, er der noget nyt på vej blandt den yngre del af befolkningen. Et “stemningsskifte” kaldes det i rapporten. Men kan det virkelig passe, at 33,8% af 16-30 årige mænd har været til gudstjeneste den seneste måned? 

Tja… nok ikke. En spørgeskemaundersøgelse som denne vil naturligt have sine begrænsninger, fordi den beror på selvrapportering. Hvis jeg havde været en af de 2000 respondenter, som udgør det repræsentative udsnit, som undersøgelsen beror på, så ville jeg have svaret, at jeg deltager i en gudstjeneste hver uge. Jeg er nemlig sådan en, som “kirker”, sågar i en sådan grad, at jeg er ansat i en. I virkeligheden har jeg været til gudstjeneste to gange den seneste måned – den ene var en begravelse. 

Selvforståelse og virkelighed er desværre to forskellige ting.

Hvis 33,8% af de unge mænd og 12,5% af de unge kvinder rent faktisk havde været til gudstjeneste mindst en gang i måneden i løbet af i de seneste 12 måneder, så lover jeg dig, at du havde opdaget det. 

Men måske er det interessante ikke, om de rent faktisk ville figurere i en kirketælling. Det interessante er, at de siger, at de gør det. Det er i hvert fald ikke længere flovt at være sådan en som “kirker”, hvis man er en ung mand.

Hvad betyder det for dig/os?

Det betyder, at du måske skal falde lidt ned, inden du hopper op og ned i sofaen af glæde over endelig at have fået konkret data på en vækkelse blandt ungdommen i Danmark. Undersøgelsen giver os et øjebliksbillede af, hvordan et repræsentativt udsnit af befolkningen har evalueret sig selv. Den bliver først rigtig spændende, når undersøgelsen (forhåbentlig) gentages om et par år.

Til gengæld kan du glæde dig over, at der virkelig er mange spændende tal i rapporten. f.eks. at kun omkring 29% procent af de unge mænd og 38% af de unge kvinder identificerer sig med folkekirken, selvom omkring 60% i aldersgruppen er medlem. At 60,7% procent af befolkningen synes, at det er godt, at børn kender bibelhistorier, selvom 68,3% angiver, at Bibelen ingen rolle spiller – eller er ligefrem skeptiske overfor Bibelen.

Og så håber jeg, at nogen i den kommende tid vil gå i dybden med, hvad der får de unge mænd til at sige, som de gør? Hvis du også synes, at det er spændende, kan du jo gå i krig med Frederik Thormann Wagners nye artikel om fitness-kristendom, hvor han peger på, at den religiøsitet, som florerer blandt unge mænd på sociale medier, i høj grad er kendetegnet ved, at man skal “gøre”.