1. LGBT+ inkluderende menighed får brændt deres flag af på frikirkernes Sommerstævne

På Amager ligger baptistmenigheden, Købnerkirken. De er en af de baptistmenigheder i Danmark, som teologisk står på fuld inklusion for LGBT+ personer i kirken. Som mange andre frikirker var de til stede på frikirkernes årlige Sommerstævne med et fællestelt og medlemmer fra menigheden. I teltet havde de hængt regnbueflag op for at signalere deres teologiske kamp for LGBT+ personers rettigheder.

Den sidste morgen på stævnet vågnede de op til afbrændte regnbueflag og uvenlige beskeder skrevet på forskellige ting i deres telt.

Det skabte selvsagt en stærk reaktion hos medlemmerne, da en sådan praksis er et komplet fremmedelement ved et helt almindeligt og roligt sommerstævne for frikirker.

De skriver blandt andet i et opslag efterfølgende på kirkens Facebookside:

“Vi er derfor rigtig kede af, at vores værdier kan frembringe så stærke reaktioner hos andre. Når vores markør, som signalerer sikkerhed og tryghed for en marginaliseret befolkningsgruppe, bliver brændt af, er vi oprigtigt bekymrede for, om Sommerstævnet fremover kan være et sikkert sted for vores LGBT+-søskende. [...] Vi er også rigtig kede af at høre og læse om mennesker, der på bagkant af den triste afslutning på Sommerstævnet synes, at vores kommunikation havde været ”for meget”, ”anmassende” eller ”provokerende”. Som sagt ved vi godt, at de holdninger eksisterer, men vi er oprigtigt forbløffede over, at ingen (!) i løbet af Sommerstævnet havde lyst eller mod til at komme og tale med os om det.”

Jeg ved af gode grunde ikke alt om denne historie, så måske der kan bringes et mere nuanceret billede af andre? Efter sigende skulle gerningen være udført af nogle teenagere, hvorfor nogen sikkert vil mene, at det mere skal kategoriseres som en ungdoms-’upser’ end en decideret fordømmelseshandling, men er det virkelig godt nok at lægge den der?

Uanset hvad, så må det kalde på eftertanke for, hvordan man taler om et emne i en kirkelig sammenhæng, at nogen bare kan få tanken om at brænde flag af. Der er velbegrundede uenigheder teologisk om disse spørgsmål, men kristne mennesker med næstekærligheden som kongelig lov bør og må kunne være uenige på bedre måder end dette - i sprog og i handling.

2. Casper Christensen er blevet døbt og fortæller sin troshistorie til gudstjeneste i Kirken i Kulturcentret

Det har længe været kendt i kirkelige sammenhænge, at komikeren og skuespilleren Casper Christensen er blevet kristen gennem et særligt møde med Jesus og hans tilgivelse. Fornyeligt fortalte han sin troshistorie i en tale ved en gudstjeneste i Kirken i Kulturcentret i København. Den er blevet delt vidt og bredt, hvilket er forståeligt, for i talen møder man en mand, som virkelig udstråler en glæde over evangeliet og over at høre Jesus til.

Han siger f.eks. i slutningen af talen: ”Jeg er aldrig flov over at sige, at jeg tror på Jesus. Jeg tror, det er mit kald at sige, at jeg tror på Jesus. Jeg tror, at det er grunden til, at jeg har lavet alt, hvad jeg har lavet. For nu at sige, at jeg tror på Jesus. Hvorfor skulle jeg ellers ha’ lavet alt det lort? Der må være en mening med det hele. Og det er der. Der er en mening. Der er derfor vi alle er her. Jesus!”

Til sidst i talen afslører Casper den store nyhed, at han dagen forinden er blevet døbt af Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet.

En spændende rejse er begyndt for et menneske, der måske mere end de fleste, har mulighed for at påvirke samtalen om tro i vores land.

3. Bogen ”Shepherds for Sale” skaber debat om evangelikales forhold til venstreorienterede kræfter i USA

Forfatter og journalist for The Daily Wire, Megan Basham har skrevet bogen ”Shepherds for Sale”, som udkom 30. juli i år.

I bogen lancerer hun et voldsomt angreb på en række evangelikale personligheder som: Russel Moore, J.D. Greear, Timothy Keller, Gavin Ortlund m.fl.

Hele bogens anliggende drejer sig om påstanden, at venstreorienterede progressive kræfter i USA har købt sig til indflydelse i evangelikale sammenhænge, og dermed har haft held med at trække kirken væk fra evangeliet.

Megan Basham mener at kunne påvise, at ovennævnte personer blandt andre har ladet sig påvirke af sekulære politiske kræfter til at skifte holdninger i forhold til en række teologiske synspunkter heriblandt: Abort, systemisk racisme, evolutionslæren, seksualitet osv.

Nærmest samtlige af de kritiserede personer i bogen har siden hen udgivet lange opslag og videoer, hvor de forklarer, at beskrivelserne af deres ord og handlinger er fyldt med fejl og grove misforståelser. Disse tilkendegivelser har efterfølgende skabt en lige så dramatisk modreaktion i X-verdenen med fundamentalistiske stemmer, der ser deres forsvar som et udtryk for, at Bashams bog har ramt et blødt punkt og har kaldt nogle mennesker retmæssigt ud.

Det er lidt af et kaninhul at hoppe i, men du kan nemt finde det frem ved at søge på bogen, hvis det skulle have interesse. Jeg afslutter her med et enkelt citat fra X, som jeg fandt meget rammende for kritikken af hendes bog fra forfatteren Wendy Alsup:

” You know that book everyone is rebuking on Twitter? I learned the MO with Mark Driscoll. Saying offensive things isn't a LITERARY goal. It's a MARKETING goal, because it DRAWS ATTENTION to the book. It's genius. EVIL genius.”