Tilbage til forsiden

semper

Kort fortalt

Lad os tale om psykedelika

David Ingemansen·2. september 2025·4 min. læsetid·
Lad os tale om psykedelika

Den episkopale kirke i USA blev tvunget til tage stilling til interessen for psykedelika og religiøse oplevelser. Er vi klar til den diskussion i Danmark?

Hvad er historien?

Den episkopale præst med det rammende navn Hunt Priest fik i 2016 en stærk religiøs oplevelse med psilocybin, hvilket senere førte til, at han grundlagde Ligare, en kristen organisation for brug psykedelika i religiøs sammenhæng. I august 2023 blev han dog afsat fra sit embede i den episkopale kirke, fordi han ifølge biskoppen misbrugte sin pastorale autoritet ved at opfordre til at bruge psykedelika.

Det er nok det første eksempel på kirkelig intervention på en tendens, der kun vokset de senere år og dukker nu op mange steder.

Casper Christensen (man skal altid nævne CC, når man taler kirkelige tendenser i disse år) har selv fortalt, hvordan Gud efter hans opfattelse åbnede hans hjerte i forbindelse med et psykedelisk terapeutisk forløb i et sommerhus.

Forskning – især fra USA – viser, at mennesker, også præster og kirkeligt ansatte, i høj grad oplever møder med den åndelige verden og med Gud gennem psykedeliske stoffer som fx svampe eller LSD. I den artikel kan du også læse mere uddybende om forløbet om fjernelsen af Priest.

Også Jordan Peterson bruger forskning som den ovennævnte som grundlag for at argumentere for både Guds eksistens og for andre former for sandhed end de rent materialistiske forklaringer. (Endnu en man også lige skal nævne, når vi taler tendenser)

Der findes mange eksempler på dette fænomen, som både fylder meget i menneskers vidnesbyrd om åndelige oplevelser og samtidig er blevet et forskningsfelt med fornyet interesse både i ind- og udland.

Hvorfor er det vigtigt?

Den kristne kirke har som institution ofte været kendetegnet ved at være på bagkant af tidens bevægelser. Noget tyder på, at der også her er en spirende bevægelse – både i og uden for kirken – som mange teologer og præster hverken ser eller har et klart sprog for.

Kan Gud møde mennesker gennem psykedeliske oplevelser? Tilsyneladende, ja.

Bør præster så opfordre kirkegængere til at søge disse oplevelser?

Er erfaringerne udtryk for en bagvedliggende virkelighed – eller for selvbedrag?

Skal kirken tage afstand fra vidnesbyrd som Casper Christensens, netop fordi de indebærer brug af psykedelika?

Spørgsmålene er mange. Men er der en kirke, der tager dem alvorligt – i tide?

Præsten Joe Welker kunne være et eksempel på én, der forsøger at give teologiske svar. I sin artikel advarer han mod faren for at sætte lighedstegn mellem subjektive oplevelser og Guds tale. Han peger på, at forestillingen om, at psykedelika kan fremkalde møder med Gud, i virkeligheden kan fratage Gud både frihed og almagt i sit møde med mennesker.

Det er vel at mærke en kritik, som kommer indefra. Welker var kortvarigt en del af Ligare.

Welker er desuden optaget af de mange sundhedsmæssige risici forbundet med brugen af disse stoffer – faren for afhængighed og det faktum, at de endnu ikke er klinisk godkendte.

Hvad betyder det for dig?

Jeg husker tydeligt en barnedåbsfest for mange år siden, hvor jeg – nok fordi jeg var teologen i rummet – blev spurgt, om Johannes’ Åbenbaring mon kunne være skrevet under et psykedelisk ’trip’. Det overraskende spørgsmål førte til en spændende samtale om vedkommendes drømme om at finde dybere sandhed om Gud gennem undersøgelser af psykedeliske oplevelser.

Den samtale var ikke en enlig svale, og den er hellere ikke længere ren skolastik.

Jeg tror ikke, at jeg ser syner, når jeg oplever, at psykedelika er blevet mere fremtrædende i populærkulturen og i kristnes fortællinger – både lokalt og i medierne – særligt med blikket rettet mod den nyåndelige opblomstring, hvor psykedelika spiller en rolle.

Og selvom der nok er lidt tid til, at vi ser kirkelige foreinger eller institutioner i dansk regi, der fokusere på psykedelika, så må vi også udvise rettidig omhu. Kan psykedeliske oplevelser med Gud finde en meningsfuld plads dér? Skal du tilføje nye bogstaver til dit åndelige alfabet? Du kan starte med at gå på opdagelse i nogle af de linkede artikler.

Om forfatteren
David Ingemansen

David Bruun Ingemansen er skribent og redaktionsmedlem på Semper Magasin, cand.theol fra Aarhus Universitet og højskolelærer. Han skriver især om kirke, teologi og aktuelle religiøse strømninger og har siden 2024 bidraget til magasinet med artikler, anmeldelser og “Kort fortalt”-stof.

Du vil måske også kunne lide
Helvede hører ikke hjemme i Bibelen
Artikel·8 min. læsetid

Helvede hører ikke hjemme i Bibelen

Bibelselskabets nye oversættelse skal både være tekstnær, traditionsbevidst og turde gå nye veje. Men hvis Gehenna fortsat bliver oversat med Helvede, viderefører man et anakronistisk og misvisende låneord fra nordisk mytologi på bekostning af det, Jesus faktisk siger i kildeteksten.

Thomas Baldur·10. jun. 2026
Den lutherske kirke har brug for karismatik
Artikel·11 min. læsetid

Den lutherske kirke har brug for karismatik

Hvis den lutherske kirke gør karismatisk kristendom til noget fremmed, risikerer den at svigte mennesker med åndelige erfaringer. Svaret på usund karismatik er ikke mindre Ånd, men sund karismatik, mener generalsekretær i Dansk Oase, Keld Dahlmann. Men hvordan ser en sund luthersk karismatik så ud? Det har han også et svar på.

Keld Dahlmann·5. jun. 2026
Replik: Guds straf er ikke blodtørstig vrede
Debat·5 min. læsetid

Replik: Guds straf er ikke blodtørstig vrede

For og imod er en serie, hvor vi undersøger argumenterne for og imod en sag eller emne ved at give holdningen tid og plads til at blive foldet ud. Denne gang handler det om den objektive forsoningslære. Kristian Bonde-Nielsen og Anders Kildahl Keseler fremlægger for og imod.

Anders Kildahl Keseler·16. apr. 2026

SEMPER udgives af Forlaget Semper.

©2026 Alle rettigheder forbeholdes.

ISSN 2795-1480

Privatlivspolitik|Om os|Kontakt
InstagramFacebook