Tilbage til forsiden

semper

Kort fortalt

Pave Leo vil afvæbne AI

Troels Nymann·1. juni 2026·4 min. læsetid·
Pave Leo vil afvæbne AI
Foto: SEMPER

Pave Leo XIV har med usædvanlig hast udgivet en (lang) encyklika om kunstig intelligens. Den er både et opråb om regulering og et forsvar for det uperfekte menneske.

Hvad er historien?

Pave Leo XIV har udgivet sin første encyklika, hvilket er en art pavelig dekret eller rundskrivelse, hvor kirkens position meldes ud i forhold til et givent emne. Titlen er Magnifica Humanitas, med undertitlen: “On safeguarding the human person in the time of artificial intelligence”. Dokumentet blev præsenteret i Vatikanet med deltagelse af blandt andre Chris Olah, medstifter af Anthropic, firmaet bag AI-sprogmodellen Claude.

Og det er langt. Meget langt. Med sine mere end 42.000 ord (!) er den lige så lang som en Bilkakrimi. Der er heller ikke økonomiseret med indholdet, som er tæt og mættet, og den når omkring journalistik, diplomati, slaveri, krigsetik og kunstig intelligens.

Encyklikaen rummer en række konkrete politiske markeringer. Pave Leo efterlyser faktatjekket journalistik og multilateral diplomati. Han undskylder pavedømmets sene fordømmelse af slaveriet. Og så kalder han forestillingen om ‘retfærdig krig’ for forældet. En ret opsigtsvækkende formulering. Simon Fuhrmann har skrevet en fin artikel på dansk om den del, som du kan læse her.

Men det centrale anliggende er altså kunstig intelligens.

Pave Leo taler om behovet for at “afvæbne” AI. Ikke nødvendigvis ved at afskaffe teknologien, men ved at fratage AI den næsten religiøse status, den har fået i dele af techmiljøet. For ifølge paven er problemet ikke kun, at kunstig intelligens kan bruges forkert. 

Problemet er også, at den kan få os til at forstå mennesket forkert.

Hvorfor er det vigtigt?

Encyklikaen er ikke bare et opråb om regulering på området. Den er et frontalangreb på to idéer: transhumanisme og posthumanisme.

Transhumanisme handler om at forbedre mennesket gennem teknologi: Kropsteknologi, implantater, medicinsk optimering og andre former for teknologiske “enhancements”. Det er den slags idéer, der får milliardærer til at smide penge efter arrangementer som det nyligt afholdte Enhanced Games, der blev solgt på at være OL med doping.

Posthumanisme går et skridt videre og forestiller sig en fremtid, hvor grænsen mellem menneske og maskine bliver opløst. I sin mest radikale form drømmer den om, at mennesket overskrider sig selv og træder ind i et nyt evolutionært stadie.

(Filosofisk posthumanisme er lidt noget andet, så det gemmer vi til en anden dag, men hvis du er interesseret i det, så er et godt sted at starte Donna Haraways Cyborg Manifesto.)

Her siger Pave Leo altså pænt nej tak, og svaret er grundlæggende teologisk: Mennesket er ikke værdifuldt, fordi det kan optimeres. Det er værdifuldt, fordi det er menneske med alle de fejl og mangler, der følger med. 

Og den menneskelighed skal vi beskytte.

Eller som han selv skriver:

“Everything that appears as a “limit” — incapacity, illness, old age, suffering, vulnerability — tends to be seen primarily as a defect to be corrected, rather than as a reality through which our humanity matures and opens itself to relationship. And yet we must remember that humanity flourishes not despite limitations, but often through them.”

Hvad betyder det?

Det betyder, at debatten om kunstig intelligens ikke kun handler om lovgivning, datasikkerhed og arbejdspladser. Den handler også om menneskesyn nu. 

EU-embedsmænd vil sikkert glæde sig over pavens opbakning til regulering. AI-skeptikere får mere brænde at bære til bålet. Og techoptimister vil formentlig mene, at paven overdriver. 

Men de vil snakke om det, og de gør det allerede.

Den største nyhed er måske, at Pave Leo har formået at udgive et stort læredokument om AI, mens debatten stadig er pågående, og udviklingen tager fart. Sammenlign det med hans navnebror fra det 19. århundrede, pave Leo XIII, som først udgav en encyklika om den industrielle revolution mere end hundrede år efter, at den var begyndt.

Det gør Magnifica Humanitas til mere end et meget, meget langt Vatikan-dokument om AI. Det er (måske) begyndelsen på en offentlig filosofisk og teologisk strid om, hvad mennesket egentlig er.

Tænk sig, at teologi for én gangs skyld er dagsordensættende. 

What a time to be alive.

Om forfatteren
Troels Nymann

Troels Nymann er ansvarshavende redaktør på SEMPER Magasin og cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab. Han skriver især om tro, kultur og politik og har siden 2023 bidraget med essays, artikler og ledere til magasinet.

Du vil måske også kunne lide
Korsets idioti
Artikel·10 min. læsetid

Korsets idioti

Fra sociale medier til Korinths æreskultur er mennesket optaget af at blive regnet for noget. Paulus’ svar er lige så enkelt, som det er provokerende: korset.

Simon Mejdahl·29. jun. 2026
EU vil sanktionere den russiske patriark — men er det et angreb på religion?
Kort fortalt·4 min. læsetid

EU vil sanktionere den russiske patriark — men er det et angreb på religion?

EU forsøger igen at sanktionere patriark Kirill, lederen af den russisk-ortodokse kirke. Men sagen handler ikke kun om religion. Den handler også om magt og om, hvad der sker, når en kirkeleder bliver så tæt forbundet med staten, at han begynder at ligne en politisk aktør.

Troels Nymann·29. jun. 2026
Danmark er ikke længere et ‘kristent land’ — eller hvad?
Kort fortalt·4 min. læsetid

Danmark er ikke længere et ‘kristent land’ — eller hvad?

Er Danmark et kristent land? Formuleringen er gledet ud af regeringsgrundlaget, og det optænder en debat, vi efterhånden har besøgt nogle gange. At Danmark er formet af kristendommen, er svært at benægte. Men når kristendom bliver national identitet og bruges af politikere, ændrer spørgsmålet karakter.

David Ingemansen og Morten Birkmose·25. jun. 2026

SEMPER udgives af Forlaget Semper.

©2026 Alle rettigheder forbeholdes.

ISSN 2795-1480

Privatlivspolitik|Om os|Kontakt
InstagramFacebook