En gengivelse af Gehenna fremfor at oversætte med Helvede er ikke den neutrale oversættelse, som det påstås. Ruben Tambjerg Hoffmann svarer Thomas Baldur.
For nylig skrev Thomas Baldur en artikel her til Semper ved navn navn ”Helvede hører ikke hjemme i Bibelen”. Thomas argumenterede i sin artikel for, at når der 12 forskellige gange i Det Nye Testamente bliver brugt ordet ’Helvede’, er det ”en unødig parafrasering af stednavnet Gehenna”. Han mener, at en transskribering af Gehenna er en mere neutral oversættelse, siden alle andre stednavne blot bliver transskriberet i Bibelen, og at den tvetydighed, der ligger i ordet, er gået tabt ved at oversætte det med ’Helvede’.
Der er meget godt at sige om at skabe bevidsthed om nytestamentlig kontekst — kanonisk og kulturelt — men selvom det er et godt anliggende, er jeg uenig.
Transskriberingen af Gehenna ville ikke bare være en neutral oversættelse. Og i henhold til Bibelselskabets oversættelsesprincipper giver det simpelthen god mening at skrive ‘Helvede’.
Lad os starte med lidt oversættelsesteori
Jeg mener, at spørgsmålet om Gehenna dybest set er et oversættelsesteoretisk problem. Her er der utrolig mange tilgange og teoretiske frameworks, man kunne inddrage, men jeg har holdt mig til ét enkelt og letforståeligt framework fremsat af Eugene Nida. Noget forenklet påpeger Nida to tilgange til oversættelse: formel ækvivalens og dynamisk ækvivalens.
Den formelle ækvivalens forsøger at bevare størst mulig lighed i ord, syntaks, form og indhold mellem den originale tekst og den oversatte tekst. I denne tilgang forsøger man så vidt muligt at få den oversatte tekst til, i en nytestamentlig sammenhæng, at være så ’græsk’ som muligt, og tekstens sprog og formuleringer kan forekomme fremmede for en dansk læser. Kulturelle udtryk, idiomer og meget andet fra originalsprogets kontekst forklares ikke, og der forventes et stort kendskab til det græske sprog og den jødiske kultur og historie.
Den dynamiske ækvivalens forsøger at oversætte på en anden måde. Her bør forholdet mellem modtageren og budskabet være væsentligt det samme som det forhold, der eksisterede mellem de oprindelige modtagere og budskabet. Altså skal en dansk læser af Bibelen gerne få samme indtryk og forståelse af f.eks. Jesu ord, som den oprindelige jødiske modtager, der hørte Jesus tale. Møder oversætteren jødiske kulturelle udtryk og idiomer, er han nødt til at forsøge at finde nogle danske kulturelle udtryk og talemåder, som videregiver det samme indtryk hos den danske læser.
Lad mig komme med to eksempler, hvor det dynamiske ækvivalensprincip giver bedst mening: På engelsk bruges ”Timbuktu” som udtryk for et sted så fjernt og ukendt, at det nærmest er mytisk, og man kan f.eks. sige: “I’d follow you to Timbuktu.” For engelsktalende er konnotationen: det fjerneste, mest uopnåelige sted, man kan forestille sig. Timbuktu er jo reelt en by i Mali, men den fungerer som symbol på noget andet.
En dansk oversætter kan ikke bare skrive ”Timbuktu” og forvente den samme effekt, da det ikke er det geografiske sted, der henvises til, men konnotationerne i den oprindelige modtagers kultur. En bedre dansk oversættelse, som følger det dynamisk-ækvivalente princip, ville være: ”Jeg ville følge dig til Langbortistan”, da den giver den danske læser de samme konnotationer, som den engelske læser ville have fået af “Timbuktu”.
Det kunne også være sætningen: ”København er et mekka for ølentusiaster”. Her forstår vi alle sammen, hvad der menes med ordet ’mekka’, og vi ville ikke definere ordet som et stednavn, på trods af at det er dets oprindelse. Skulle dette oversættes til f.eks. arabisk, ville det være dybt problematisk at oversætte det med ’mekka’, da det for dem er et helligsted og ikke et sted, der skal forbindes med øl (det ville være en meget uheldig oversættelse).
Her er man nødt til at finde et arabisk ord, som har de samme konnotationer, som det har på dansk, altså et arabisk ord, som betyder noget i retning af ’samlingspunkt’, ’mødested’ eller ’centrum’. Mekka er jo et geografisk sted, men er på dansk blevet et udtryk, som ikke primært har noget med den geografiske lokation at gøre.
Gehenna er ikke bare Gehenna
Min uenighed går på ideen om Gehenna — eller Hinnoms dal, som lå lidt uden for Jerusalem — som en losseplads, hvor affald blev brændt af dagen lang og fortæret af maddiker. Denne idé ses først i 1200-tallet hos en rabbi ved navn David Kimhi, men den er ikke at finde i nogen kilder fra intertestamentarisk tid: ”Kimhi's otherwise plausible suggestion, however, finds no support in literary sources or archaeological data from the intertestamental or rabbinic periods. There is no evidence that the valley was, in fact, a garbage dump, and thus his explanation is insufficient.” * Jeg er langt mere tilhænger af, at grunden til, at Hinnoms dal blev synonym med ild og dom over det onde, kom af de gammeltestamentlige fortællinger, hvor netop Hinnoms dal var stedet, hvor bl.a. børn blev brændt og ofret til ildguden Molok (se bl.a. 2 Krøn 28,3).
Men ud over dette er jeg helt enig med Thomas her. Gehenna kan både betegne en geografisk lokation uden for Jerusalem og et symbolsk sted for Guds endelige dom. At Gehenna på Jesu tid var blevet et symbolsk udtryk, kan findes i mange samtidige kilder i tiden før og omkring Jesus.
Beklager det lange citat:
“One product of the development of a concept of the afterlife during the Hellenistic Period was the notion of a fiery judgment (1 En. 10:13; 48:8-10; 100:7-9; 108:4-7; Jdt 16:17; 2 Bar. 85:13), a judgment usually in a fiery lake or abyss (1 En. 18:9-16; 90:24-27; 103:7-8; 2 En. 40:12; 2 Bar. 59:5-12; 1QH 3). The Valley of Hinnom, often referred to simply as "the accursed valley" or "abyss," then came to represent the place of eschatological judgment of the wicked Jews by fire (1 En. 26-27; 54:1-6; 56:1-4; 90:24-27). By at least the 1st century C.E. there emerged a metaphorical understanding of Gehenna as the place of judgment by fire for all wicked everywhere (Sib. Or. 1.100-103; 2.283-312). The judgment of the wicked occurred either as a casting of their soul in Gehenna immediately upon death or as a casting of the reunited body and soul into Gehenna after the resurrection and last judgment (2 Esdr 7:26-38; 4 Ezra 7:26-38; Ascen. Is. 4:14-18; cf. Sib. Or. 4.179-91). This understanding divorced Gehenna from its geographical location, but retained its fiery nature. Gehenna had become hell itself.”*
Læg mærke til den sidste sætning. Det symbolske udtryk Gehenna var blevet adskilt fra dets geografiske lokation. Ordet havde altså måske ændret mening allerede på Jesu tid.
Her tror jeg egentlig ikke, at Thomas er uenig.
Men han mener, at en transskribering af Gehenna er det neutrale valg og efterlader læseren med den tvetydighed, der oprindeligt var i ordet. Men den helt neutrale oversættelse ville jo kun kunne finde sted, hvis vi havde et udtryk på dansk, der både indeholdt den geografiske og den symbolske betydning, det gjorde for samtiden. Tager man den logik længere ud, burde mange flere ord jo transskriberes fra græsk, for de danske ord, vi ville vælge at oversætte med, har jo ikke de samme nuancer, betydninger og tvetydigheder, som det oprindelige græske havde.
Ja, hvorfor egentlig ikke transskribere hele Bibelen og call it a day?
Problemet er, at Gehenna kun bevarer sin tvetydighed, hvis den danske læser har samme forståelse for Gehennas historiske og kulturelle betydning, som jøden på Jesu tid havde.
Og det er jo ikke tilfældet.
Hvad mente Jesus egentlig?
For de fleste lægmænd, som nok ikke er lige så belæste som Thomas, vil Gehenna lyde helt fremmed, og her ville betydningen som stednavn skinne mest igennem. Transskriberingen er efter min mening derfor også en fortolkning af, at Jesus bruger Gehenna primært som geografisk lokation. Det er jo ikke forkert, men det er bare tænkt ud fra et formelt ækvivalensprincip, hvor der forventes, at læseren godt ved, at Gehenna har en lang kulturel og historisk betydning.
Derfor mener jeg heller ikke, det er forkert at oversætte ud fra overbevisningen om, at Jesus primært i sin brug af Gehenna sigter på, at lytterne ville høre Gehenna i den overførte betydning af Guds dom. Man er jo nødt til at undersøge konteksten for Jesu brug af Gehenna for at se, om der er nogle indikationer på, hvilken betydning af ordet han primært sigter til. Her vil jeg blot fremhæve Markus 9,45-48:
”Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i [Gehenna], Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i [Gehenna], hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.”
Hvad betyder Gehenna her? For det første sættes det i modsætning til ”livet” og til ”Guds rige”. For det andet er det et sted, hvor ”maddiker ikke dør” og ”ilden ikke slukkes”. Mener Jesus her, at du potentielt kan blive kastet ned i dalen uden for Jerusalem?
Nej. Gehenna er her ’døden’ og ’ikke-Guds-riget’.
Og det er i øvrigt et direkte citat fra Es 66,24, som kvalificerer, hvad Gehenna betyder, nemlig et sted, hvor Gud dømmer ”dem, der brød med mig”, hvilket i konteksten virker til at være samtidig med ”den nye himmel og den nye jord”, altså et eskatologisk sted for dommen, ikke et geografisk. For mig er det tydeligt, at Jesus primært bruger Gehenna som et udtryk for dom.
Så vidt Gehenna, men er ’Helvede’ ikke også problematisk?
I tilfældet med Gehenna er vi altså nødt til at foretage flere skridt, før vi oversætter. Hvad betød ordet på Jesu tid? Hvordan brugte han det? Og nu er vi kommet til den del, der handler om den reelle oversættelse: Hvad er et tilsvarende ord på dansk?
Her mener Thomas altså, at oversætterne parafraserer og får Jesus til at sige noget, som han overhovedet ikke kunne have sagt, når de vælger at oversætte med ordet ’Helvede’.
Han argumenterer bl.a. for dette ved at påpege ordets etymologi med rødder i den nordiske mytologi fra ordet Helviti. Jeg køber ikke relevansen af ordet ’Helvedes’ etymologi for denne debat. Når vi skal oversætte Bibelen, er det eneste relevante vel, hvad ’Helvede’ betyder i dag? At definere et ord ud fra dets etymologi er en fejlslutning.
Det vigtigste er, hvad ’Helvede’ betyder for den gennemsnitlige dansker i dag.
Den Danske Ordbog definerer det som et ”sted der i kristen teologi forbindes med smerte, lidelse og adskillelse fra Gud, siden Middelalderen ofte fremstillet som et sted under jorden med evig ild hvor syndere og ugudelige straffes efter døden”. Spørgsmålet er jo, i hvor høj grad der er lighed mellem den måde, Jesus bruger udtrykket på, og den forståelse, danskere har af ordet ’Helvede’. Ud fra ordbogen synes jeg, at der er mange sammenfald.
Jeg mener, at ’Helvede’ er det bedste danske ord, vi har, som har konnotationer af et metafysisk sted, hvor Gud dømmer og straffer det onde, og hvor endda billedet med ild er bevaret i den danske kultur. Jeg medgiver, at ordet for mange kan have fået nogle forkerte billeder og forestillinger føjet til sig, men her kan man jo håbe på, at de vil forsøge så vidt muligt at læse Jesus og bibelstederne i sammenhæng og lade dem definere, hvad ’Helvede’ i virkeligheden er.
Nej, ’Helvede’ er ikke en perfekt oversættelse — for det findes ikke — men det er heller ikke en forkert oversættelse. Det ville ’Gehenna’ naturligvis heller ikke have været; det er bare en anden tilgang.
Og givetvis går den geografiske dimension tabt. Det er sådan, det nødvendigvis må være, når vi skal oversætte til et andet sprog, men sådan som jeg ser det, er det ikke den primære betydning, vi mister. Ud fra Bibelen 2036’s oversættelsesprincipper mener jeg, at for en dansk ikke-teologiuddannet læser, som virker til at være målgruppen, giver ’Helvede’ bedst mening, hvis man skal få betydningen af Jesu ord frem.
Gehenna-angst?
Til sidst en lille krølle. Det virker til, at intentionen med Thomas’ artikel var at forsøge at få fjernet ordet ’Helvede’ fra Bibelen, da dets kulturelle ballast forårsager, at børn og unge får Helvedesangst. Jeg tror bare ikke, at angsten er angst for et ord. Skrev vi Gehenna, siger Jesus jo stadigvæk, at der er et sted for dom og straf over synden og det onde, og folk ville vel lige så godt kunne få Gehenna-angst? Er det ikke bare en forskydning af udfordringen?
Hvis der skal gives salve til den angst, må vi i stedet forsøge at prædike, hvad ’Helvede/Gehenna’ er og ikke er, og pege hen på den Gud, som ikke ønsker, at nogen skal fortabes, men at alle skal have evigt liv sammen med ham.
Lægemidlet her er evangeliet; det er ikke semantik.
