Er du klar til at give afkald på Kristi Himmelfartsdag? Det kan meget vel blive en realitet, hvis vi skal have råd til at finansiere Eurovision på dansk grund, når Søren Torpegaard Lund muligvis går hen og vinder hele molevitten. Med gru tænker jeg tilbage på showet på Refshaleøen i 2014, som endte med at blive 77 millioner kroner dyrere end budgetteret - det er jo sådan noget, der sker i showbiz, men det er stadig pænt træls. 

Søren er dog ikke aftenens eneste storfavorit, og han får kamp til stregen af et stærkt felt, der i år særligt er kendetegnet ved masser af dramatik, filmmusik og ublu mængder pyroteknik. 

Fem lande har valgt at trække sig fra konkurrencen i protest over, at Israel får lov til at være med, men der er virkelig ikke nogen, der savner generisk pop fra Holland eller en tvivlsom spansk vokal, så finalen lider ikke under deres fravær.

Her er finalens deltagere i den rækkefølge, de optræder i:

1. Danmark

Søren Torpegaard Lund: Før vi går hjem

+++

Hvem skulle have troet, at Danmark nogensinde skulle ende i bookmakernes top-3 over potentielle Eurovisionvindere igen? Her står vi. Søren er lidt af en fanfavorit, og selvom jeg ikke regner med en sejr, tror jeg på en flot dansk placering i år. Det er et dejligt dramatisk nummer, hvor Søren får lov til at vise sit imponerende talent og sin erfaring fra musicalscenen i Danmark. Han har et nærvær på scenen, som man må tage hatten af for, men i min optik lider han under en sang, der bare ikke er god nok til at vinde. Og så skal jeg da love for, at der er skruet op for numsevrik siden den danske finale. Jeg tror faktisk, det kan koste ham en plads eller to, for det er mere fjollet, end det er frækt.

2. Tyskland

Sarah Engelsk: Fire

+++

Åh, Tyskland… Hvad er der med jer og altid at opfange en trend 10-15 år for sent? Man får lidt ondt af Sarah, der fremstår som Temu-udgaven af de mere vellykkede girl bops, vi ofte får fra Sydeuropa. Og tyskerne ved det jo godt selv: ”Hvis alt går godt, kan vi måske nå næstsidstepladsen i år,” skriver en håbefuld ”fan” i kommentarfeltet på YouTube. Dansernes outfits giver mig flashbacks til folkeskolen med deres gennemførte bud på en olfert.

3. Israel

Noam Bettan: Michelle

++++

I år har Israel droppet de politiske undertoner og sender i stedet en popsang med så meget fløde, at din mormors andesauce bliver misundelig. Jeg spår, at bidraget scorer mistænkeligt højt hos seerne og mistænkeligt lavt hos juryen. Det er ikke en dårlig sang, og hvis man kan lide stilen, anbefaler jeg den franske musical ”Notre-Dame de Paris” fra 1998, hvis bagmænd nemt kan sagsøge Noam for plagiat. 

Og til den demonstrant, der forsøgte at overdøve det israelske bidrag i semifinalen: Du er et uanstændigt menneske og en klovn. Et uanstændigt menneske, fordi Noam ikke skal stilles til regnskab for det, der sker i Mellemøsten, og en klovn, fordi du har skudt dig selv i foden ved at bidrage til, at Israel hermed får flere sympatistemmer. Rant over.

4. Belgien

Essyla: Dancing on the Ice

++

Stik imod alles forventninger gik Belgien videre til finalen, hvor de dog ikke kommer til at klare sig særlig godt. Spørger du mig, er dette årets mest oplagte mulighed for at poppe en pose popcorn, tømme postkassen eller bare stirre lidt ind i væggen. Du går ikke glip af det helt store.

5. Albanien

Alis: Nân

++++

De første 20 sekunder er latterligt episke, men så dukker Zlatan Ibrahimovic op forklædt som glamourøs superskurk, og det kan godt… forvirre lidt. Når forvirringen har lagt sig, har man dog igen tid til at nyde sangen, selvom den ender med at gå lidt i tomgang. Jeg er fan af undertekster og ser det gerne blive en integreret del af Eurovision. 

6. Grækenland

Akylas: Ferto

+++

Akylas leverer en energisk popsang med tematikker såsom grådighed og overforbrug, samt den tomhed, som opstår i kølvandet på ekstrem materialisme og et sygeligt behov for luksus. Og det er jo meget godt alt sammen. Men min hjerne, der ikke er vant til stimuli på TikTok-niveau, bliver så stegt af ”Ferto”, at jeg bare har lyst til at stikke fingrene i ørerne. Bookmakerne er ellevilde, men jeg er skeptisk. Og så håber jeg for Akylas, at han rører ved noget græs en gang imellem.   

7. Ukraine

Leléka: Ridnym

++++

Åh, hvilken splittelse. På den ene side vil jeg gerne kunne lide denne luftige ballade, og det er svært ikke at holde af Leléka, der er lige dele tragisk heltinde og skovnymfe, men på den anden side synes jeg ikke helt, det spiller. Måske prøver Ukraine simpelthen for hårdt i år, og det er farligt at lyde let og luftig, når man vil være forståelig på engelsk. I sidste ende går den 26 sekunder lange tone dog lige i maven på mig, så sangen sniger sig op på 4 stjerner. Jeg håber, hun rammer den mere rent end i semifinalen, for ellers skal hun ikke gøre sig forhåbninger om top 10.

8. Australien

Delta Goodrem: Eclipse

+++++

Hold da magle, hvor kan hun synge. Australien har lagt sig i selen, efter ondsindede røster (inkl. mig selv) stillede spørgsmål ved, om de måske bare skulle gelejdes ud af Eurovision-bagdøren igen som følge af den lumre milkshakeman fra 2025, der var mere tåkrummende, end hvad godt var. Men de har læst op på lektien og leverer en banger af en ballade, der modulerer og dufter dejligt af Celine Dion. Alt er tilgivet. Klaveret er dog aldeles overflødigt, og det koster dem den sidste stjerne.

9. Serbien

Lavina: Kraj mene

+

Der findes uden tvivl et publikum til denne type musik, men jeg har kraftigt brug for at understrege, at jeg ikke er en del af det. Prætentiøs installationskunst møder Game of Thrones møder en slem tudse i halsen og en tvivlsom manicure. Jeg tager en tissepause i stedet for.

10. Malta

AIDAN: Bella

+++++

Hvis man kan se bort fra, at AIDAN ligner stereotypen på en seriemorder, der iagttager sine ofre gennem fedtede ruder på tankstationer langs Route 66, er det faktisk en rigtig fin sang.

11. Tjekkiet

Daniel Zizka: Crossroads

+++++

Daniel Zizka leverer en meget overbevisende performance og er en af aftenens bedste sangere, men der er ikke meget grand prix over “Crossroads”, så den er gået under radaren indtil videre. Internettet taler om en potentiel dark horse, og det kan jeg godt se for mig. 

12. Bulgarien

DARA: Bangaranga

++

Nej.

13. Kroatien

LELEK: Andromeda

++++++

Kroatien kommer til at klare sig bedre, end bookmakerne tror. Der er tale om en cinematisk, helstøbt performance, som kun bliver bedre, hvis man støver sit kroatiske af og dykker ned i teksten. ”Andromeda” handler kort fortalt om historiske traumer udledt af kristenforfølgelserne i Osmannerriget og må derfor siges at have mere dybde end aftenens øvrige felt. Men jeg kan ikke helt slippe tanken om en flok piger fra 8. klasse, der har fået lavet hennatatoveringer på lejrskolen til Prag. 

14. Storbritannien

LOOK MUM NO COMPUTER: Eins, zwei, drei

++

Storbritannien går virkelig en ny vej i år. Det skal de have ros for, men samtidig har jeg sjældent følt mig så pinligt berørt på andres vegne. 

15. Frankrig

Monroe: Regarde 

++++++

Hvis en operasang vinder Eurovision for tredje år i streg, må selv Timothée Chalamet æde sine ord om, at ingen går op i opera mere. Det er måske tilfældet i de ukultiverede forenede stater, men i Eurovision-sammenhæng fungerer det. Sangen handler om at finde kærligheden i de små ting, og jeg har fundet min i Monroe. En af mine personlige favoritter.

16. Moldova

Satoshi: Viva Moldova

++

Moldova er ofte god for lige dele selvironi og selvpromovering – i en grad, hvor man faktisk er blevet træt af det. Derfor er ”Viva Moldova” en smule forudsigelig, og det gør ikke sangen mere spændende, at Satoshis vocal range er på omkring 3,5 toner. Vi har dog at gøre med en letfordøjelig sang, som nok går rent ind hos seerne.

17. Finland

Linda Lampenius og Pete Parkkonen: Liekinheitin

+++++

Aftenens storfavorit fortjener deres hype. Linda og Pete forstår, hvordan man fortæller en historie, og det er ikke nødvendigt at ty til Google Translate, for man er straks med på, hvad sangen handler om. Der er lidt guf til de savlende wine moms, idet Petes halsudskæring er dybere end Marianergraven, og Linda saver i violinen med en ihærdighed, der forklarer hendes imponerende overarme. Jeg tror, vi finder aftenens vinder her. Finland har ad flere omgange været tæt på at snuppe trofæet og har vundet seernes hjerter, så man kan godt unde dem at afholde showet næste år – selvom jeg er en smule ængstelig for, hvad de finder på af narrestreger (og om Erika Vikman fra sidste år er inviteret).

18. Polen

Alicja: Pray

+++

Aftenens meh-nummer. Jeg kan ikke finde noget negativt at sige om Polens gospelbidrag, andet end at jeg keder mig for meget. Alicja synger godt, og de sidste 20 sekunder fanger mig, men det er ikke nok til at løfte en ellers middelmådig sang.

19. Litauen

Lion Ceccah: Sólo Quiero Más

++++

Om Lion er sluppet levende fra et møde med Goldfinger eller bejler til rollen som Tinmanden i Troldmanden fra Oz, fremstår ikke helt klart. Det gør til gengæld hans imponerende sprogkundskaber og fine stemme (når han da rammer tonerne rent – det havde han svært ved i semifinalen pga. sygdom). Jeg tror desværre, han drukner i aftenens felt, men jeg under ham en god placering.

20. Sverige

FELICIA: System

+++

Nej. Denne gang går den ikke. Vi har at gøre med Sveriges svageste Eurovision-bidrag siden… ja, okay, siden Markus og Martinus i 2024. Det burde ikke være lovligt at lade omkvædet udgå til fordel for et intetsigende dancebreak. Sangen har ikke skyggen af opbygning – hvis det var en berettermodel, kom vi aldrig videre end til anslaget, og det er for sløvt. Bookmakerne er som sædvanligt ellevilde, men det må skyldes et mistænkeligt Sverige-bias. Sangen får tre stjerner, fordi jeg (irriterende nok) ikke kan få den ud af mit system. 

21. Cypern

Antigoni: Jalla

++

Hvert år er der et bidrag med til Eurovision, hvis niveau er for højt til konkurrencen. En sang, som simpelthen løfter sig over det øvrige felt og får publikum til at måbe i rendyrket begejstring. Kunst, som svæver ind i vores øregange som en glemt drøm om noget skønt, der var engang. Det er ikke denne sang.

Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det var nødvendigt med hele syv sangskrivere. Og måske er det en dum ide at danse så meget, at der ikke er luft nok til at synge rent.

22. Italien

Sal Da Vinci: Per Sempre Sí

++++

Der er mere TV2 Charlie over Italien, end der plejer, men jeg har svært ved at hidse mig op over det, for Sal Da Vinci hypnotiserer mig fuldstændig. Hvordan det er muligt at ligne en i starten af trediverne, når man er 57, får jeg aldrig råd til at finde ud af. Sal har opdaget ungdommens kilde og leverer en energisk performance med ikkeeksisterende versefødder og masser af mere eller mindre spontane håndbevægelser. Han synger ikke supergodt, men kører den hjem på charmen. Tak til Italien for at minde os om, at croonernes tid ikke er forbi.  

23. Norge

Jonas Lovv: Ya Ya Ya

+++

Jonas har fået en advarsel fra European Broadcasting Union, idet han har nået grænsen for, hvor mange gange man må pille sig i skridtet i løbet 3 minutter. Nu er sangen mere familievenlig og formåede at kvalificere sig til finalen, selvom bookmakerne ikke troede på det. Det taler til Norges fordel, at sangen ikke rigtig minder om nogen af de andre bidrag, og at Jonas har en smittende karisma.

24. Rumænien

Alexandra Căpitănescu: Choke Me

+++

Alexandra har på sociale medier insisteret på, at sangen ikke handler om BDSM eller forherligelse af seksuel vold, men at titlen skal forstås metaforisk som et udtryk for tvivl om ens egne følelser og tilstrækkelighed. Bedøm selv, om hun brænder igennem med budskabet, for jeg kan mærke, at jeg er lidt ligeglad. På en aften, der ikke byder på meget rock eller det, som er hårdere, tror jeg, ”Choke Me” opnår en fin placering. 3 stjerner for et catchy omkvæd og et fint drys opera. 

25. Østrig

COSMÓ: Tanzschein

+

Et bidrag, hvis deltagelse i konkurrencen er lige så absurd som Borgernes Partis tilstedeværelse i Folketinget. Der er ikke en eneste formildende omstændighed, og jeg æder min paillettop, hvis ikke værtslandet Østrig får aftenens dårligste resultat. Man kan bare se, hvor pinligt berørte danserne er over at være en del af det her makværk. De priser sig nok lykkelige for, at dyremaskerne garanterer fuld anonymitet. I det mindste virker COSMÓ som en sympatisk fyr, når de taler med ham i green room.

Vi er nu nået igennem aftenens sange, og selvom vinderen absolut ikke er fundet på forhånd, tror jeg, Eurovision rykker til Finland næste år. Jeg spår desuden gode placeringer for Danmark, Rumænien, Italien og Australien med Kroatien som mulig dark horse. I bunden af pointtavlen finder vi Belgien, Østrig og Tyskland. Grækenland kan både floppe og ende i top 3.

Én ting er sikkert: Aftenens pinligste optræden finder vi hos de to værter, som gør, hvad de kan, for at Østrig ikke kommer til at arrangere Eurovision igen i den nærmeste fremtid. 

God finale derude!