Tilbage til forsiden

semper

Kort fortalt

Inshallah-gate

Troels Nymann og Kathrine Kjær Schmidt·31. marts 2025·3 min. læsetid·
Inshallah-gate

Efter det arabiske ord Inshallahs optagelse i den danske ordbog bliver gudstjeneste i Flintholm anklaget for at politisere prædikestolen.

Hvad er historien?

Præst Peter Friis fra Flintholm Kirke i København har været udsat for kritik fra navnlig Dansk Folkepartis udlændinge- integrationsordfører Mikkel Bjørn efter at have inviteret til en Inshallah-gudstjeneste 16. marts.

Sagens kerne er det arabiske ord Inshallah (På dansk, om Gud vil), som sammen med 350 andre ord for nyligt blev optaget i den danske ordbog. Netop den tilføjelse til ordbogen inspirerede Friis til at bruge det i sin gudstjeneste.

Flintholm kirke er et sogn med omkring 10.000 indbyggere, hvoraf ca. halvdelen er medlem af folkekirken. Kirken har 789 følgere på Facebook og én enkelt har trykket deltager på gudstjenestebegivenheden – altså en relativt lille rækkevidde. Hvordan ender temaet til en helt almindelig højmesse så i de store landsdækkende medier og i Go’ aften Live med Mikkel Bjørn?

Det gør den, fordi markante politikere skriver om det. Pia Kjærsgaards opslag om Inshallah-gudstjenesten og Tingbjerg Kirkes Ramadanmiddag har for eksempel i skrivende stund 1400 delinger og 5300 kommentarer.

Men er det så politisk? Peter Friis sagde selv til Danmarks Radio, at “[d]er ligger et budskab i at være opmærksom på, at der faktisk findes rigtig mange mennesker i Mellemøsten, som er arabere og kristne. Så klart — jeg taler ind i en politisk samfundsdebat.”

Hvorfor er det vigtigt?

Til trods for, at Det Danske Sprog- Litteraturselskab følger en lang dansk tradition, hvor Den Danske Ordbog skal være deskriptiv frem for normativ, er sproget og sprogudviklingen sjældent neutral, men det ville den absolut heller ikke være, hvis vi i højere grad havde en ordbog, hvis bærende princip var at agere norm for det danske sprog. Hvem ville i så fald have lov til at definere normen for sproget?

Kristeligt Dagblads leder prøver ihærdigt at sige, at det er mere end en storm i et glas vand. Og at kirken er indbildsk, hvis den ikke er klar over, at sådanne arabiske gloser skubber mennesker med en bestemt politisk orientering ud af kirken.

Kristeligt Dagblad siger ganske korrekt, at ordet har overskygget Peter Friis’ budskab om forfulgte arabiske kristne i den nationale debat, men hvis skyld er det?

Når Peter Friis bliver spurgt af den ene vært i Go’ Aften Live, om han ikke blot inviterer til Inshallah-gudstjeneste for at få opmærksomhed, kunne det måske have været nærliggende, hvis værten havde spurgt Mikkel Bjørn om det samme.

Hvad betyder det for dig?

“I dag er alt politisk. Alt, vi gør, er et statement — vores tøj, vores hår og vores gang,” sagde nobelprisvinderen Olga Tokarzcuk, og vi kan vist godt tilføje gudstjenestetemaer til den liste nu.

En sag som denne viser, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at fastholde at kirke ikke bare noget, vi skal mene noget om, men noget vi deltager i. Så her er en opmuntring: Kom glad til gudstjeneste på søndag, og hvis du er uenig med præsten – så er jeg sikker på, at han gerne vil tale med dig om det.

Om forfatterne
Troels Nymann

Troels Nymann er ansvarshavende redaktør på SEMPER Magasin og cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab. Han skriver især om tro, kultur og politik og har siden 2023 bidraget med essays, artikler og ledere til magasinet.

Kathrine Kjær Schmidt

Kathrine Kjær Schmidt er skribent og redaktionsmedlem på SEMPER Magasin og cand.mag i historie fra Aarhus Universitet. Hun skriver især om tro, litteratur og kultur og har siden 2024 bidraget til magasinet med artikler, anmeldelser og kommentarer.

Du vil måske også kunne lide
Replik: Guds straf er ikke blodtørstig vrede
Debat·5 min. læsetid

Replik: Guds straf er ikke blodtørstig vrede

For og imod er en serie, hvor vi undersøger argumenterne for og imod en sag eller emne ved at give holdningen tid og plads til at blive foldet ud. Denne gang handler det om den objektive forsoningslære. Kristian Bonde-Nielsen og Anders Kildahl Keseler fremlægger for og imod.

Anders Kildahl Keseler·16. apr. 2026
Replik:  Er det særligt gode nyheder?
Debat·5 min. læsetid

Replik: Er det særligt gode nyheder?

For og imod er en serie, hvor vi undersøger argumenterne for og imod en sag eller emne ved at give holdningen tid og plads til at blive foldet ud. Denne gang handler det om den objektive forsoningslære. Kristian Bonde-Nielsen og Anders Kildahl Keseler fremlægger for og imod.

Kristian Bonde-Nielsen·16. apr. 2026
Jesus bar Guds dom på korset for vores skyld
Debat·9 min. læsetid

Jesus bar Guds dom på korset for vores skyld

For og imod er en serie, hvor vi undersøger argumenterne for og imod en sag eller emne ved at give holdningen tid og plads til at blive foldet ud. Denne gang handler det om den objektive forsoningslære. Kristian Bonde-Nielsen og Anders Kildahl Keseler fremlægger for og imod.

Anders Kildahl Keseler·3. apr. 2026

SEMPER udgives af Forlaget Semper.

©2026 Alle rettigheder forbeholdes.

Privatlivspolitik|Om os|Kontakt
InstagramFacebook